juni 9

Danske EU-parlamentarikere støtter op om mere åbenhed

EU-Kommissionens forslag om et obligatorisk lobbyregister har opbakning blandt danske EU-parlamentarikere, viser rundspørge.

 

Emil Winckler og Sofie Clausen

 

Det obligatorisk åbenhedsregister kan snart blive til virkelighed i EU, i hvert fald, hvis det står til de danske parlamentarikere. Her er der en fælles holdning til, at registeret er en god idé.

 

”Jeg støtter klart det obligatoriske åbenhedsregister og fører selv lobbyregister på min egen hjemmeside, så alle kan se hvilke aktører jeg mødes med,” siger Jeppe Kofod, MEP’er i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

 

Men selvom alle parlamentarikerne mener, at det er et fornuftigt forslag, så bør det overvejes, om hvorvidt det hjælper noget, eller om det bør ændres lidt på det.

 

” Forslaget er fint,” siger Christel Shaldemose MEP ’er i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, men tilføjer:

 

”Jeg mener dog også, at lobbyisme først bliver rigtig balanceret, når NGO´erne er repræsenteret i samme omfang som kommercielle interesser i Bruxelles.”

 

Forslaget er ikke endelig vedtaget. Det forventes at blive taget op i Ministerådet i løbet af juli.

 

 

Undersøgelse: SÅDAN GJORDE VI:
Vi ønskede at finde frem til den danske holdning til forslaget, og derfor udsendte vi et spørgeskema med fire spørgsmål til de danske EU-parlamentarikere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

september 30

Budgetforlig giver velfærdsløft på ældreområdet

I det for nyligt indgåede budgetforlig tilføres 420 millioner kroner til ældreområdet over de næste fire år. Næstformand i Sundheds- og Omsorgsudvalget, Ango Winther (S), kalder budgetforliget for at velfærdsløft på ældreområdet. Rådmand Jette Skive (DF) er uenig.

Ango Winther, næstformand i Sundhed og Omsorgsudvalget, kalder budgetforliget for et velfærdsløft til ældreområdet. Det skyldes, at der i budgetforliget er blevet tilført ekstra 6 millioner kroner til ældre med handicap. Derudover er der afsat en pulje på 420 millioner til hele ældreområdet over de næste fire år.

Omvendt kalder rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), aftalen for ”det ringeste forlig for byens ældre i mange år”. Dansk Folkeparti valgte sammen med de øvrige borgerlige partier at forlade budgetforhandlingerne i fredags.

I løbet af de kommende år vil der mangle 250 millioner kr. på ældreområdet. Der er ikke taget højde for de mange ældre med handicap, som kommer til i de kommende år. De penge skal vi finde i serviceforringelser for de ældre i de kommende år,” siger Jette Skive (DF).

Rådmand havde foreslået ny budgetmodel

Rådmand Jette Skive (DF) havde inden budgetforliget foreslået en ændring af den nuværende budgetmodel, så man i stedet ville dække de faktiske udgifter for hver enkelt ældre med handicap. Ifølge prognosen, der lægger til grund for forslaget om en ny budgetmodel, vil der ske en stor stigning af ældre med handicap i Aarhus kommune de kommende år.

Ango Winther siger om den foreslåede budgetmodel, at den ikke ville have givet fuld dækning for udgiften for ældre med handicap. Derfor har han stemt for budgetforliget i dets nuværende form. Der er færre ældre, der søger om hjælp ved kommunen, end der var for blot få år siden. Det er der ikke taget højde for i hendes forslag, forklarer han.

Vi ved de ældre lever længere. Og de ældre bliver sundere. Det er en positiv ting. Når man kigger på den procentdel, der søger hjælp hos kommunen, så er den faldet. Derfor har vi også bedt om at få lavet en ny prognose for ældre med handicap til 2017, som magistraten gennemregner,” siger Ango Winther.

Fredag d. 23. september blev budgetforliget indgået af partierne fra Socialdemokraterne, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd ved 2. behandlingen torsdag 13. oktober.

 

Se Ango Winther (S) fortælle om hvorfor det nye budgetforlig er et velfærdsløft (på 2 min.)

 

 

september 18

Ungepålæg udstedes næsten aldrig af kommunerne

 

 

 

 

 

 

Knivstik på Nørrebro på Teknisk Skole på Rebslagervej. Tre unge studerende der ikke ville have taget billeder forfra. "det her er hverdag for os", fortalte de.

Tre unge, som ikke vil have taget billede forfra.

Kun én gang har kommunerne udstedt et ungepålæg i 2013 og 2014. Kun to gange i 2012. Ungepålæg er ikke det rigtige værktøj for at hjælpe de unge, mener næstformand for Dansk Socialrådgiverforening.

Af Sofie Clausen

Stort set ingen kommuner udsteder ungepålæg. I de landets 98 kommuner har kun Københavnskommune udstedt et ungepålæg i 2014. Én gang i 2013 i Rudersdal kommune, og kun to gange i 2012 er der blevet udstedt et ungepålæg, i henholdsvis Odense- og Fredensborg kommune.

Et ungepålæg har til formål at få barnet eller den unge ind i en positiv udvikling ved at kommunen stiller krav til den pågældende. Det kan f.eks. være et pålæg om at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller genoprette forrettet skade, f.eks. ved at deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlinger har haft negative konsekvenser for lokalområdet.

Et ungepålæg skal derfor indgå i en fremadrettet indsats, som har til hensigt at ændre den unges adfærd. Men stort set ingen kommuner anvender reglen om at udstede et ungepålæg.

Ungepålæg er ikke det rigtige værktøj

Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholdt siger at grunden til, at kommunerne ikke udsteder ungepålæg er, at de har en dårlig virkning på det sociale arbejde.

”Der ligger noget straf i det her. Det er sjældent det, der motiverer til at skabe en positiv forandring. Derfor tror jeg på, at det ikke bliver brugt særlig meget,” siger Niels Christian Barkholdt.

Der er imidlertid heller ikke nogle konsekvenser, hvis den unge ikke efterkommer et udstedt ungepålæg. Modsat ved et forældrepålæg, hvor kommunerne har mulighed for at straffe forældrene økonomisk ved at trække dem i børneydelsen.

Niels Christian Barkholdt siger, at det også kan være en af forklaringerne på, at pålægget ikke udstedes oftere, netop fordi der ikke er nogen konsekvens, hvis den unge ikke efterkommer pålægget.

Ungepålæg blev heller ikke udstedt meget før

I 2009 vedtog den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti, at kommunerne ved at udstede et ungepålæg kunne give børn ned til 12 år fodlænke på, for f.eks. at kunne holde øje med om de var hjemme på et bestemt tidspunkt. Efter længere tids offentlig kritik af muligheden for at anvende fodlænkepålæg, blev den del ophævet i 2012.

Der blev udstedt fem ungepålæg i 2011, hvor fodlænkepålæg var en mulighed. Der er således sket et fald i anvendelse af ungepålæg i 2012, hvor muligheden for fodlænkepålæg blev ophævet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er et stort fald, eftersom ungepålæg ikke blev anvendt i særlig stort omfang før.

soejleungepaalaeg

 

august 15

Mine forventninger til JM2

Hockeyplayer_turns_waterbottle_around

Navn og alder

Sofie, 28 år

Baggrund og personlige interesser/fritid?

– Student fra Herning Gymnasium i 2007.

– Cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2016.

– Brænder for graverjournalistikken.

– Spiller ishockey, og har været på ishockeylandsholdet on/off siden jeg var 15 år.

 

Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Sidste semester blev vi introduceret for ”the basics”, men nu håber jeg, at vi bliver stillet over for nogle langt mere udfordrende og svære opgaver. Både i grupperne og individuelt. I den forbindelse regner jeg med, at vi får en større frihedsgrad i de obligatoriske opgaver, så vi får mulighed for at præge både form og indhold mere. Herigennem får vi nemlig mulighed for at gøre opgaverne mere udfordrende for os selv. Jeg håber JM2 bliver mere niveau-opdelt, så man konstant bliver udfordret og udvikler sig. Det manglende jeg på første semester.

Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg har haft svært ved at motivere mig til at læse de pensumbøger om interview-teknik, vi er blevet pålagt. Jeg har nogenlunde læst dem (eftersom jeg har lånt dem på biblioteket, så de skal afleveres tilbage), men jeg synes, det er lidt pseudovidenskabeligt at læse bøger om den slags. Især når lange passager i bøgerne er de rene transskriptioner af live-TV-interviews (giv os f.eks. et link til at se det interview ”live”, ellers oplever vi jo kun halvdelen af, hvad der foregår. Vi kan jo f.eks. ikke se kropssproget), og når bøgerne kaster om sig med udtryk som ”KRAT” og ”KRABAT”. Der har jeg en tendens til at stå helt af. Derimod er jeg meget begejstret for de samfundsfagsbøger, vi har på pensumlisten, særligt ”Polictics”, som jeg selvfølgelig også har købt (brugt). Jeg glæder mig til at læse bøgerne i det fag. Det er selvfølgelig et andet fag, og ikke journalistisk metode, men jeg nævner det alligevel for at pointere, at ikke alle undervisningsbøger er af ringe kvalitet.

Hvad kan du især bridrage med i gruppe/par arbejde?

Jeg er typen, der først lige stikker en finger i jorden, og forholder mig til, hvilke andre personlighedstyper, jeg er i gruppe med. Jeg har svært ved at sætte mig selv i en kasse, for jeg kan være både seriøs og useriøs, stille og larmende, arbejdsmaskine, gøgler, hyggeonkel, indpisker osv.

Jeg er imidlertid ikke en type, der planlægger og er i god tid med tingene. Jeg er ofte meget uorganiseret, og tager generelt meget tingene, som de kommer. Så jeg kan derfor godt lide at være i gruppe med personer, som har styr på deadlines i forløbet og alle de kedelige, praktiske detaljer, men som samtidig er overbærende, fordi de ved, at jeg ikke har styr på det (medmindre jeg er tvunget til det).

Hvad er dine ambitioner for forløbet?

Jeg håber virkelig, at jeg bliver stillet over for nogle interessante udfordringer. Det vil sige opgaver, der giver mig lyst til at give den ”fuld skrald”. Når det er noget, jeg virkelig brænder for, og interesserer mig for, og samtidig kan se en mening med, kan jeg nemlig knokle som en hest, og resultatet bliver som regel rigtig, rigtig godt. Modsat når der er noget, jeg synes er kedeligt og ligegyldigt, og som jeg ikke kan se en mening med, er min indsats som regel også derefter, nemlig ringe. Det samme bliver resultatet.

Fagligt set, hvad er dine stærke og svage sider?

Eftersom jeg er uddannet jurist, er det svært ikke at pege på det, som min stærkeste side. Jeg vil hellere bruge tid på grundig research, end at bruge tid på at skrive en artikel i et yndefuldt og formfuldendt sprog. Den store reportagejournalist bliver jeg af samme grund nok aldrig. Jeg prioriterer altid indhold/substans over form.

Jeg er imidlertid også klar over, at min juridiske baggrund er min svageste side, da jeg har en tendens til at tænke for meget ”inde i boksen” og tage de juridiske briller på, uden at jeg nødvendigvis er klar over det.

Derudover er jeg ret elendig til IT. Det kommer som regel til udtryk 10 min. før en deadline, hvor jeg svedende og i panik forsøger at uploade en fil på mediajungle, og ikke kan finde ud af det, indtil jeg ender med at få hjælp af en af mine klassekammerater, og når det ét minut før tid.

På hvilke områder vil du gerne udvikle dig?

Jeg synes problemudredende journalistik lyder helt vildt interessant. Lige i min boldgade. Så jeg vil selvfølgelig gerne blive rigtig dygtig inden for det felt.

Nyheder. Tjaaa… Jeg håber det er mere spændende, end det lyder…

Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder:

Det finder jeg vel ret hurtigt ud af, når jeg står i det…

 

sofie_dmjx.dox

(Ja.. sådan ser jeg så ud)

 

 

maj 30

Kvindetalent i en mandeverden

Et usædvanligt ishockeytalentet gav mulighed for en uddannelse på et top-business college i USA. Nu er hun kaptajn for ishockeykvindelandsholdet og bruger sine erfaringer fra sporten professionelt.

Af Anne Sofie Clausen

henry_n

Henriette Funch Østergaard er klar til at overtage det svenske marked

Henriette kigger op fra de to computerskærme, og læner sig afslappet tilbage i kontorstolen. Hun har distræt listet fødderne ud af de høje hæle under bordet, og habitjakken hænger løst over stoleryggen.

For knap en måned siden var de høje hæle byttet ud med et par ishockeyskøjter, og habitjakken med en landsholdstrøje.

Henriette er kaptajn for det danske kvindelandshold i ishockey, og når hun ikke skøjter rundt på isen, er hun kvalitets- og miljøkoordinator ved EHRNO-flexible A/S, en produktionsfabrik, der producerer folie og plastemballage til fødevarer.

Om fjorten dage flytter hun til København, da EHRNO skal optimere deres salgsafdeling. Henriette skal stå for vedligeholdelsen af kundeklientellet og udvikle og ekspandere på det svenske marked. Hun har, siden hun i 2014 fik sin bachelor i International Business Administration fra St. Norbert College i Wisconsin, arbejdet hos EHRNO. I en branche, hvor virksomhedsleder- og salgslederprocenten er overvejende mænd.

Det lå bestemt ikke lige i kortene, at det var ishockeytalentet, der skulle bane vejen for Henriettes valg af uddannelse og karriere. For tidligt fik hun at vide, at der ikke var nogen fremtid i kvindeishockey. Så hvorfor ikke bare stoppe.

Sportsligt talent

Da Henriette var lille, spillede hun fodbold, og det var hun god til. Faktisk så god, at hun blev udtaget til talenttræning hos FC Midtjylland. Hendes storebror spillede imidlertid ishockey, og hjemme på vejen var det altid streethockey, der blev spillet, når storebroderen og hans venner var sammen. Nogle gange fik Henriette lov til at være med.

Henriette blev hurtigt god, og det blev bemærket i fritidsklubben af en af pædagogerne, at her var en pige med et helt særligt talent. Pædagogen, der selv spillede ishockey, tog hende derfor med til en træning.

Piger kan ikke spille ishockey

Henriette blev bidt af ishockey, men måtte i begyndelsen ”smugles” med ind til træning på pigeholdet, for i klubben var der en regel om, at piger ikke måtte starte, før de var fyldt 13 år.

”Jeg kan huske, at selvom hun ikke var så stor, så havde hun bare så meget vilje,” fortæller Birgitte Andersen. Birgitte Andersen spillede selv på pigeholdet på det tidspunkt, og er i dag en del af coachingteamet omkring kvindelandsholdet.

Efter noget tid begyndte Henriette at træne med drengene på hendes egen alder, og som u14-spiller var Henriette så god, at træneren for drengeholdet udtog hende til kamp med førsteholdet.

Udtagelsen fik imidlertid nogle bestyrelsesmedlemmer op ad stolene. Nogle forældre havde klaget over at Henriettes havde fået en plads på 1. holdet. Henriette fik fortalt, at der ikke var nogen fremtid i kvindeishockey. Piger måtte ikke tage en plads fra en dreng, og dermed ødelægge deres fremtidschancer. Efter en del polemik, endte det med, at hun måtte tage til takke med at spille på 2. holdet.

”Man måtte tage sine kampe med omhu. Det var allerede kontroversielt, at jeg havde fået lov til at træne på drengeholdet. Så der var ikke så meget at gøre,” fortæller Henriette.

Ruten over Sverige til USA

Med begrænsede udviklingsmuligheder i klubben for at udvikle sit ishockeytalent, besluttede Henriette at tage til Sverige på et særligt ishockey gymnasium, beliggende i Stockholm.

”Det var svært i starten. Jeg skulle jo først lære at tale svensk, og derefter lave alle skoleopgaver og afleveringer på svensk.” forklarer Henriette.

Omstillingen klarede hun imidlertid flot, og endte med at gå ud af gymnasiet med et højt karaktergennemsnit. Her fik Henriette for alvor en drøm om at spille ishockey i kombination med uddannelse. Der var allerede to andre kvindelige ishockeyspillere, som havde fået chancen, og var rejst til USA for at spille college-ishockey, hvilket var det højeste man som kvindelig ishockeyspiller på det tidspunkt kunne opnå. Det var en mulighed for at spille ishockey på højeste niveau.

Henriette fik tilbud fra flere forskellige skoler, men hun gjorde sig nogle grundige overvejelser,

”Jeg ville have en uddannelse jeg kunne bruge til noget. Også når jeg kom hjem derfra”, forklarer hun, ”Jeg valgte en skole, der har meget fokus på business, for jeg vidste, at det var det, jeg ville beskæftige med mig bagefter.”

St. Norbert College

Henriette startede i efteråret 2010 på St. Norbert College i Wisconsin. Lige fra dag ét var der fuld skrue på. Der var mange flere lektier og opgaver, samt ishockey tog meget mere tid. Hun havde hele tiden projekter i skolen, og sideløbende var der ishockeyturneringen.

”Jeg oplevede flere gange at skulle sidde og lave lektier til klokken 5 om morgenen på skolens bibliotek, og derefter, med få timers søvn, stå op og tage til træning. Der kunne sagtens være tre prøver på én uge, som der skulle læses op til.”

Skolen krævede et konstant karaktergennemsnit på minimum syv, for ellers var der ikke adgang til at spille på holdet.

”Jeg fik for alvor forståelsen for vigtigheden ved ’time-management’. Du bliver ekspert i at lære at prioritere og strukturere din tid. Men heldigvis bliver det også nemmere, for jo længere du kommer på uddannelsen, jo mere specialiseret bliver du, i den retning, du gerne vil”.

Interessen for global business

Særligt ét businessfag ved navn Cap Stone havde Henriettes helt store interesse. Det drejede sig om international business og global management.

”I løbet af semestret skulle vi i små grupper lave vores eget fiktive sko-firma, og mødes et par gange om ugen og diskutere udviklingen af vores forretning. For eksempel hvis vi gerne ville ind på det asiatiske marked, så diskuterede vi løsninger og muligheder, og lavede en forretningsstrategi på hvordan det skulle kunne lade sig gøre”.

Interessen lå altså primært inden for fag, hvor udfordringer og løsninger i forbindelse med konkrete projekter forlangte en ny og kreativ tænkning. Derimod fandt hun fag, som regnskab og bogholderi, mindre spændende, men nødvendige.

Nye udfordringer i en ny mandeverden

Efter sin afsluttende eksamen fra St. Norbert kom Henriette ind på virksomheden EHRNO. I første omgang fik hun lov til at agere tovholder på et projekt om at få EHRNO’s produktion omlagt til en papirløs produktion. Særligt ved at optimere og inkorporere it-løsninger. Det medførte, at hun fik mulighed for at deltage i et nyt projekt, da EHRNO netop nu står og skal optimere deres salgsafdeling.

”Vi har en EHRNOVASION 2017 – strategi i gang. EHRNO skal inden 2017 have udvidet produktionen. Herunder er mersalg nøglen.”

Henriette kommer til at skulle stå for at ekspandere og vedligeholde markedet i Sverige. Hun taler og skriver, efter sine gymnasieår i Sverige, flydende svensk. Lige nu kører hun et samarbejde med en anden sælger fra EHRNO, Per H. Nielsen, som står for at introducere Henriette for forretningsgangene.

“Forleden havde jeg et møde med en svensk kunde. Han fortalte at han gennem hans mange år i den her branche, ikke havde mødt en kvinde i den her rolle før. Det synes jeg var lidt sjovt”.

Birgitte Andersen ser også Henriettes ishockeytalent, som en nøgle til forretningslivet.

”Hun er ekstrem målbevidst. Hun er en ledertype. Hun tror på tingene og forstår vigtigheden i at få alle elementer til at spille sammen. Det gør hun på landsholdet, og det kan hun helt sikkert bruge i forretningslivet.”

Henriette rejser sig fra kontorstolen og tager habitjakken over armen. Eftermiddagssolens sidste stråler kaster lange skygger henover papirbunkerne på kontorbordet. Hun skal en tur i Jysk nu, inden de lukker, og købe en ny seng til sin lejlighed i København. Hun flytter om fjorten dage. Klar til nye eventyr.

maj 4

Du kan miste kørekortet, hvis du bliver udsat for passiv hash-rygning

Hvis du bliver stoppet af politiet med THC i blodet, kan du miste kørekortet. Grænseværdierne er så lave, at du kan blive dømt, selvom du ikke har røget, men opholdt dig i et rum, hvor andre har røget hash.

 Af Anne Sofie Clausen

Nogle har måske hørt udtrykket ”at være rum-skæv”. Det vil sige, at hvis du opholder dig i et lille lufttæt lokale, hvor andre personer ryger hash, kan du blive skæv af det. Du bliver påvirket af hash-røgen, fordi du inhalerer den, når du trækker vejret.

Selvom du har opholdt dig i et lille lokale uden at være blevet mærkbart ”rum-skæv”, og derfor ikke føler dig påvirket, kan THC, det aktive stof i hash, alligevel måles i dit blod, hvis du har været udsat for passiv rygning gennem flere timer.

I byretten i Herning var det netop et spørgsmål om passiv hash-rygning, der var stridspunktet mellem anklageren og forsvareren i en straffesag mod en ung mand. Den unge mand var tiltalt for have overtrådt færdselsloven, fordi han havde kørt bil under påvirkning af rusmidler. Manden nægtede at have røget hash, men indrømmede dog at have opholdt sig på et lille værelse en hel aften, hvor der var blevet røget adskillige joints. Derfor mente han også, at den blodprøve som indeholdt spor af THC, var undskyldelig, fordi han ikke havde været klar over, at THC kunne ophobes i blodet ved passiv rygning.

Ulovligt at køre bil med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet

I 2007 blev der indsat en regel i færdselsloven, som forbyder kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, og reglen betyder reelt set, at der nu er indført en nul-tolerence (nulgrænse) for visse stoffer. Så kørsel af en person, som har et eller flere af de omfattede stoffer i blodet er forbudt, og det er uanset at stoffet ikke påvirker den pågældendes evne til at køre bil.

Det er fastsat hvilke stoffer, der kvalificeres som farlige for færdselssikkerheden, og på denne liste er også indsat nogle bagatelgrænser (de såkaldte cut off-værdier), som sikrer, at en person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

Formålet med en bagatelgrænse er at sikre, at der ikke sker domfældelse for overtrædelse af nulgrænsen i tilfælde, hvor der er tale om en minimal tilfældighedskoncentration af det pågældende stof i blodet.

Vanskeligheder med hash og bagatelgrænsen

Bagatelgrænsen for hash giver dog vanskeligheder i praksis. Først og fremmest fordi hash er et rusmiddel, der findes i blodet lang tid efter indtagelse. Særligt, hvis du ryger på jævnlig basis. Derudover, hvis du har opholdt dig i et lille lufttæt lokale, hvor andre har røget, men du ikke selv har røget, kan det også måles i dit blod. Du kan ikke helt præcist vide, hvornår THC-værdien i dit blod er under bagatelgrænsen, samtidig med at du kan føle dig frisk og upåvirket, mens du har en THC-værdi over den tilladte grænse.

Begge situationer kan medføre, at du kører bil uden at føle dig påvirket, men hvor du alligevel overtræder færdselsloven.

”Jeg vidste det ikke”

Den unge mand, der blev pågrebet af politiet i Herning natten til d. 20. februar, havde en THC-værdi i blodet på over bagatelgrænsen på 0,001 g/mg, men manden forklarede i retten, at han ikke havde røget hash i flere uger på dagældende tidspunkt.

I sådanne tilfælde er det lige nu anklagemyndigheden, der skal bevise at den unge mand, på tidspunktet hvor han blev udsat for passiv hash-rygning, var klar over, at det kunne medføre at han blev ”rum-skæv”.

Anklageren lagde i retten vægt på, at den tiltalte tidligere havde haft et jævnt forbrug af hash, og derfor måtte han udmærket kende til virkningerne ved passiv hash-rygning.

”Jeg vidste ikke, jeg kunne blive påvirket på af hash den måde. Jeg følte mig jo slet ikke påvirket”, forsvarede den tiltalte sig derimod.

Den tiltaltes kvindelige forsvarer fandt heller ikke anklagerens argumentation for overbevisende. Hun henledte rettens opmærksomhed på en landsretsdom fra 2013, hvor en mand havde haft over den tilladte THC-værdi i blodet. Manden havde været fører af en bil, hvor de andre personer i bilen havde røget hash, uden den pågældende selv havde røget, og han var blevet frifundet.

Straffen er skærpet og kørekortet ryger

I 2011 indførte man imidlertid en skærpelse af straffen for at køre bil under indflydelse af bevidsthedspåvirkende stoffer. Det betyder, at der ved førstegangstilfælde kan idømmes en bøde svarende op til en hel månedsløn. Samt en frakendelse af kørekortet i tre år.

Det tyder på, at hammeren falder tungt, hvis du bliver taget med THC i blodet, og at det ikke længere kan betale sig at forsøge at komme med en ”jeg blev udsat for passiv rygning”-forklaring.

Højesteret har for nylig afsagt en dom, hvor en mand, der havde opholdt sig i forskellige rygekabiner under en erotik-messe, var blevet udsat for massiv passiv hashpåvirkning. Han blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, fordi han burde have vidst, at han ved at opholde sig i et lille lufttæt lokale, blev udsat for passiv hash-rygning, og derfor ikke efterfølgende måtte køre bil.

Med andre ord er dommen fra højesteret udtryk for, at det efterhånden er almindelig udbredt viden, at du kan blive “rum-skæv“, og at du derfor har et ansvar for ikke at udsætte dig selv for passiv hash-rygning. Dommen er samtidig et udtrykt for at den nul-tolerence over for bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, nu for alvor har slået igennem i retspraksis.

Du kan derfor miste kørekortet eller få en stor bøde, hvis du er en af de mange danskere, der ryger en joint en gang i mellem.

I retten i Herning lagde anklageren da også særlig vægt på højesterets dom. Den unge mand skal dog vente lidt endnu på, at der falder dom i hans sag. Den afgøres nemlig først mandag d. 9. maj.

 

kilde: karnov

Euforiserende middel Aktiv komponent Bagatelgrænse (mg. Pr. kg. Blod)
     
Cannabis (hash) THC 0,001
Diacetylmorphin (heroin) Morphin 0,010
Lysergid (LSD) 0,0005
Præpareret opium Morphin 0,010
Planten Papaver somnifer L. Morphin 0,010

 

april 14

Et år i helvede

Lis Jørgensen var flere gange tæt på at miste livet, mens hun var en del af den kristne sekt Evangelist.

 Af Anne Sofie Clausen

Lis lå ind over stuebordet, mens falckredderne arbejdede på hende. Hun var blå, og kunne knap trække vejret. På sygehuset fortalte de hende, at det havde været tæt på. Selv husker hun ikke ret meget fra episoden.

”Jeg var på det tidspunkt så hjernevasket, at jeg lige inden anfaldet havde ringet til min åndelige vejleder hos Evangelist, og sagt, at hun måtte bede for mig, for jeg havde lukket en dæmon ind igen. Dæmonen gjorde, at jeg ikke kunne trække vejret.”

I virkeligheden var Lis blevet ramt af endnu et alvorligt astmaanfald, det andet, på blot få måneder. Anfaldet skyldtes, at hun var holdt med at tage sin medicin. Både den mod astma, og den mod svær depression. Det var et krav fra Evangelist fra første dag hun blev en del af bevægelsen. For ellers kunne de ikke hjælpe hende.

Mødet med Irma og Jørgen og genopstandelsen

Lis har haft en svær opvækst. Hun har været udsat for seksuelle overgreb og grov mobning. Oplevelser som hun har taget med sig ind i sit voksenliv, og de har medført, at hun som voksen har haft psykiske problemer. I 2007 havde Lis en særlig svær depression, og det var netop på det tidspunkt, da hun var allerlængst nede, at hun for første gang hørte om Evangelist.

Lis tog kontakt til dem, og Evangelist ville gerne hjælpe hende. Først skulle hun flytte ind hos Irma og Jørgen, i deres private hjem i Gødstrup. Irma var skolelærer og Jørgen arbejdede som buschauffør, men samtidig agerede de åndelige ledere i Evangelist. Lis havde dog en mand og en søn og et hus i Herning, så aftalen blev, at Lis i starten skulle bo hos Irma og Jørgen fra søndage til torsdage.

Fra det øjeblik Lis trådte indenfor døren hos Irma og Jørgen første gang, blev hun bedt om at aflevere sin medicin mod astma og depression. Hvis du ikke gør det, kan vi ikke hjælpe dig, forklarede de hende.

Lis blev derefter lukket ind i et lille værelse, hvor hun skulle opholde sig i tre dage, mens Jørgen og Irma, og andre personer fra sekten, konstant sang og bad for hende. I Evangelist tror de på genopstandelsen. Jesus døde og genopstod på tredjedagen. Han gik herefter ud i verden og helbredte folk, og forkyndte kristendommen. Derfor ville Lis også genopstå efter tre dage i værelset, helbredt for alle sygdomme. De tre dage var hårde, og Lis græd og græd, men hun kom igennem det.

Nedture var bare nye dæmoner

I en periode følte Lis at hun havde fundet meningen med livet. Hun følte ikke længere, at hun havde brug for sin medicin. Irma og Jørgen overstrømmende Lis med kram og kærlighed, og fortalte hende, at de ville gøre alt for hende. Lis var også altid med når der blev holdt gudstjeneste, bønnemøder og samlinger i sekten.

 ”Gudstjenesterne var noget helt særligt. Det var ligesom at være til rockkoncert. Der var liveband. Folk sang og dansede, jublede og glædede sig. Der var en euforisk stemning. Det var umuligt ikke at blive grebet af.”

Efter nogen tid begyndte Lis dog alligevel at få nedture, men dem var der ikke længere plads til,

”I biblen er der et vers, der lyder ’Glæd jeg altid i Herren, jeg siger igen: Glæd jer!’. Dette vers er en lov i Evangelist. Du betyder at du hele tiden skal være glad, for hvis du ikke er glad, har dæmonerne en indgang”, forklarer Lis

Når Lis fik en nedtur skulle hun enten selv bede til hun blev glad igen, eller fire-fem-seks personer holdt hende fast, og bad og råbte hende ind i hovedet. Særligt det sidste nedbrød hende psykisk. Til sidst lærte hun sig selv at kaste op, når dette skete. Det tolkede de som et tegn på, at dæmonerne forlod kroppen, og de lod hende være.

Andre gange blev hun straffet for at være ulydig. Hvis hun ikke gjorde som Irma og Jørgen sagde, var hun ulydig. Det var et tegn på, at hun igen havde lukket dæmoner ind, og også i sådanne tilfælde skulle hun bedes for.

Tæt på døden

En dag fik Lis et voldsomt astaanfald. Hun havde ikke taget sin astmamedicin i flere måneder, og nu begyndte kroppen for alvor at reagere. Lis kunne knap få vejret, og hun fik kramper. Hun bad Irma ringe efter en læge, men hun nægtede. Det var Satan, som lavede de sidste krampetrækninger, forklarede hun Lis. Da Lis begyndte at blive blå, turde Irma dog ikke tage ansvaret længere, og ringede efter en vagtlæge.

”Vagtlægen kom og han var rasende. Han spurgte mig, hvornår jeg sidst havde taget min medicin. Irma sad lige ved siden af mig, og jeg turde simpelthen ikke sige, at den havde jeg ikke taget i flere måneder. Jeg sagde, at det kunne jeg ikke huske.”

Vendepunktet

Efter knap et år i Evangelist blev Lis nu givet et ultimatum. Hun skulle vælge sekten eller sin mand. Lis havde en mand derhjemme, som ikke kunne drømme om at sætte sine ben i en kirke, men hun havde også en søn på tolv år, som hun ikke ville undvære.

Evangelist havde en løsning. Lis kunne tage sin søn og gå under jorden, og de ville skjule dem begge, indtil hende mand opgav at finde dem.

Lis begyndte at tvivle. Hun vidste, at hendes mand aldrig ville give op, og hun vidste, at den dag hun ikke længere levede under jorden, ville han få sønnen tilbage, og det ville hun aldrig kunne klare. Kort efter oplevede hun sit andet alvorlige astmaanfald.

Det hele kulminerede en aften, hvor Lis var blevet bedt om at stå og bede til klokken to om natten. Hun skulle på arbejde klokken syv næste morgen. Hun vidste, at hvis Irma vågnede og så, at hun ikke var glad, så skulle hun bede hele natten og den næste dag, og Irma ville nægte Lis at forlade huset.

Lis tog derfor en beslutning og forlod huset før alle vågnede. Hun vendte aldrig tilbage.

marts 31

Skal praktikken udskydes et halvt år?

Ledelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole arbejder i øjeblikket på at udskyde praktikken et semester. Der er vægtige grunde, der taler for og imod.

 af: Anne Sofie Clausen

I dag skal man tilbage og gå i skole  7. og 8. semester efter praktikken. Derimod, hvis praktikken udskydes et semester, så den først starter efter 4. semester og strækker sig over 5. – 6. – 7. semester, vil der kun gå seks måneder efter praktikkens afslutning, til man står med sit eksamensbevis i hånden.

”Vi har i ledelsen vendt forslaget med vores advisory board, som er et panel, der rådgiver omkring forhold på journalistuddannelsen, og en meget entydig tilbagemelding går på, at det vil være en rigtig god ide,” siger pro-rektor Lars Poulsen,

”Vores studerende vil nemmere kunne fastholde en god tilknytning til deres praktiksted, og vil også nemmere kunne lave BA-projekt i tilknytning til praktikstedet, hvis de kun skal tilbage 8. semester på skolen”.

Formålet med at forkorte afstanden er hovedsageligt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og derved øge chancerne for hurtigere at komme i beskæftigelse, efter man har afsluttet sin uddannelse på DMJX.

Men der er også, ifølge Lars Poulsen, andre fordele

”Ved at udskyde praktikstarten et halvt år, når vores studerende at blive et halvt år ældre, og mere kompetente, qua den ekstra undervisning de har fået på et 4. semester, så de vil stå bedre i konkurrencen om praktikpladserne.”

 Ændringen imødekommes i mediebranchen

I mediebranchen ser man også fordele ved ændringen. Chefredaktør på Jyllands-Posten, Steen Rosenbak, er positivt indstillet over for idéen.

”En kommende praktikant vil kunne nå at blive mere moden, og nå at tilegne sig flere kompetencer, ved et semester mere på skolebænken inden praktikken. Det ser vi positivt på,” siger han og fortsætter,

”Derudover kan 7. – 8. semester nogle gange føles som unødvendig lang tid for de studerende, og jeg er sikker på, at et eventuelt retningsskifte, også vil kunne blive muliggjort senere i ens karriere, hvis man ønsker det.”

Muligheder på 7. semester vil forsvinde

Der er imidlertid også ulemper forbundet med en ændring af journalistuddannelsen. Først og fremmest vil man miste de muligheder for fordybelse, eller retningsskift, som et 7. semester i dag giver mulighed for. Derudover vil den mulighed for udveksling, som mange benytter sig af på 7. semester, måske ikke benyttes i lige så høj grad, da det er vanskeligt at søge praktikplads, samtidig med at man befinder sig i udlandet.

”Det er min erfaring at det engagement og den lyst til fordybelse, eller lyst til at rejse ud og opleve andre uddannelsesinstitutioner, eller mediemiljøer, er noget, der i høj grad er drevet af den studerende selv. De muligheder vil også være der, selvom de ligger på 3. eller 4. semester, fremfor på 7. semester, så det tror jeg ikke, der går noget tabt ved. Det er jeg ikke bange for,” siger pro-rektor, Lars Poulsen.

Det vil blive besluttet på bestyrelsesmødet i slutningen af marts måned, om det er noget, der skal arbejdes videre med. I det tilfælde kan en ændring af journalistuddannelsen gå hen og blive en realitet inden for ganske få år.

 

 

marts 10

Pladekisten holder liv i den musik man kan føle på

 

 

thumb__DSC1425_1024

De små butikker holder stand i kampen mod de store. På Jægergårdsgade kæmper Pladekisten sin egen kamp imod fremtidens dystre udsigter.

”Kan du høre trommerne i baggrunden? Forestil dig, at du er til en koncert, hvor sangeren står i forgrunden og trommerne i baggrunden,” fortæller Christian Jensen entusiastisk.

Han er ikke til at stoppe, når først snakken falder på hans store passion: musik. Siden 1990’erne har Christians pladebutik, Pladekisten, budt på rigelige mængder musik. Vel og mærke i fysisk form.

Butikken ligger på hjørnet af Jægergårdsgade. De gamle og nu dyre arbejderboliger sætter, sammen med gadens mange små caféer og restauranter, scenen for den gamle Aarhusgade.

”De sælger ikke musik”

Der er ikke meget der taler for en gammeldags musikbutik i 2016. Danskernes forbrug af streaming af musik på nettet slog igen i år rekorder, mens cd-salget til gengæld faldt. LP-salget er dog en lille smule stigende, på trods af moderne tjenester som Spotify og Itunes.

Christian har dog en helt klar holdning til konkurrenterne.

”De sælger ikke musik. De sælger dårlig lyd”, og han uddyber

”Hvis du har prøvet at se en film på din bedsteforældres gamle billedrørs-tv, og bagefter set en film på et fladskærms-tv, så er forskellen enorm. Ser du en film i biografen er forskellen endnu større. Sådan er det også med musik. Digital musik er billedrørs-tv’et”

Det tætte forhold til kunderne

Imens Christian Jensen passioneret fortæller om vinylpladernes kvalitet i forhold til digital musik, kommer adskillige kunder forbi og tager et blik på butikkens store udvalg. Nogle kigger bare, mens andre skal hente musik, som Christian har bestilt hjem til dem.

Han kender de fleste ved navn, og tillader sig endda nogle gange at hente musik til dem, som de ikke kender. Han har fingeren på pulsen, og gør sit bedste for at finde lige netop den musik, som han tror de enkelte kunder vil kunne lide.

Musikbranchen har siden starten af det seneste årti gennemgået en revolution, og Pladekisten kan i visse øjne anses for at være en risikabel forretning. Men med det det stigende LP-salg i baghovedet, forholder Christian sig stadig optimistisk.

For at holde liv i Pladekisten må Christian Jensen imidlertid også have jobs ved siden af. Udover at stå i butikken, driver han et engrosfirma, hvor han leverer musik til andre musikbutikker i Danmark. Derudover er han også lyd-konsulent, og har sit eget pladeselskab.

thumb__DSC1431_1024

Christian Jensen bag disken ved at bestille musik hjem til sine kunder

februar 25

Crossfit-træner og indehaver af ”Crossfit Herning” John Birkkjær: ”Det største er at hjælpe andre til at lykkedes”

john bir29-årige John Birkkjær brænder for sporten crossfit, og efter han selv mentalt har fået rykket sine grænser, er det største for ham, at hjælpe andre med rykke deres grænser og opnå successer i sporten

 

Af: Anne Sofie Clausen

Det første der slår en, når man kommer inden for i Crossfit Herning er den simple indretning. Man træder ind i en enorm fabrikshal strippet for alt indhold. Langs væggene er der placeret frivægte, vægtstænger og i midten er placeret simple stativer. En fysisk legeplads på mere end 1000 kvadratmeter. I et hjørne er der sat nogle sofaer og caféborde, samt et hjørne med to omklædningsrum. Thats it. No bullshit. Selve ideen med crossfit er, at det skal være simpelt, og skal kunne gøres uden hjælp fra fitnessmaskiner.

 

Crossfit Hernings indehaver, John Birkkjær, er også typen, hvor der er no bullshit. Han går et hundrede procent op i Crossfit, og støtter sporten med 3000 dollars om året for at Crossfit Herning forbliver en del af Crossfit – organisationen.

John sidder afslappet i sin stol, og lyser op i et bredt smil, da han bliver spurgt om, hvad det er, der er så fangende ved crossfit-sporten.

 

”For mig er det et mentalt ’game’, mere end et fysisk. Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg er bedøvende ligeglad med, hvordan min krop ser ud. Det eneste, jeg er interesseret i, er, hvad den kan performe.”

 

Sådan har det ikke altid været. Crossfit har hjulpet John til at finde selvtillid. Han har gået fra at være indadvendt til at blive en mere udadvendt person og turde gøre flere ting. Han stiftede Crossfit Herning, fordi han ikke gad høre på kommentarer, hvis han øvede sig i at stå på hænder, eller andre ting, som faldt uden for normen i Fitness World.

 

”Crossfit handler ikke kun om den overordnede fremgang. Du kan hele tiden forbedre de små ting. Det, at du hele tiden mærker de små successer, medfører også, at du udvikler dig mentalt”, fortæller John engageret.

 

De succesoplevelser John har fået gennem crossfit-sporten har været direkte anvendelige i hans arbejds- og privatliv, og efter John har oplevet at blive mentalt stærkere, er det fedeste for ham nu at hjælpe andre crossfit-udøvere til at opnå det samme.

 

”Det at se andre få en succes og se andre indse, at ’jeg kan kraftedeme godt det her’. Det er det fedeste. Eller se nogen komme med den overbevisning om, at de ikke kan løfte nogle kilo, til at man får dem overbevist om, at det kan de altså godt, og så ender det med, at efter nogle måneder, kan de gøre det. Det, synes jeg, er rigtig, rigtig fedt!”